Musik skal bryde isen mellem unge og politikere

Furesøs unge valgambassadører er klar med det første påhit. Politikerne skal med en playliste vinde de unges hjerter ved Silent Disco.

Furesøs unge valgambassadører er klar med det første påhit. Politikerne skal med en playliste vinde de unges hjerter ved Silent Disco.
Af Mikkel Kjølby
Hvordan får man de unge til at stemme?
I Furesø har man valgt at uddelegere det til de unge selv!
Furesø Kommune har ansat fire unge valgambassadører, Frederik Kock-Andersen, Simon Wesselhoff, Adelina Munck Ahmetaj og Esther Ljørring Toldam, som skal arbejde for at hæve valgdeltagelsen blandt unge.
Nu er de klar til at lancere deres første koncept. Det kombinerer den nye trend Silent Disco med et DJ Battle.
De unge får et headset på og skal så lytte til politikernes playlister. Vejen til de unges hjerter går gennem musik.
Bagefter kan de unge spørge politikerne om lige, hvad de vil.
– Når dansegulvet lukker, er der mulighed for at snakke med politikerne og fortælle dem, hvad du synes, de skal gøre for dig og andre unge i kommunen, fortæller Esther Ljørring Toldam.
Eventet er ganske gratis og finder sted torsdag d. 26. september kl. 17 til 20. Der vil også være gratis mad fra en foodtruck.
Projektet er muliggjort, fordi Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet tilsammen har bidraget med næsten en kvart million kroner, hvoraf størstedelen af beløbet kommer fra eksterne fondsmidler.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder