Myter i Natten – Vandretur i mørket

Mød alskens mærkelige væsener i forbindelse med Myter i natten. Pressefoto.

Mød Ellepigen, Bjergfolket, Gedemalkeren, Slattenpatterne og Den Hovedløse Rytter, når Skolelandbruget inviterer til Myter i Natten den 21. oktober kl. 16.00-18.30.
Psykopatnissen kommer ikke, men man kan møde en række mytiske figurer i forbindelse med arrangementet Myter i Natten onsdag den 21. oktober kl. 16 til 18.30 på bondegården.
– Skolelandbruget med talenterne er værter og viser rundt i landskabet hvor Ellepigen danser, Bjergfolket klynker, Gedemalkeren stjæler mælk og Slattenpatterne løber halsende væk fra den hovedløse rytter, fortæller Johnny Skjoldborg Krog, leder af Skolelandbruget.


I store træk foregår det sådan her
Johnny følger alle gæsterne rundt i mørket, hvor forskellige myter og troldtøj mødes undervejs. Undervejs møder gæsterne; Ellepigen, Pan med fløjten, Lygtemænd, Bjergfolk (her piger der er blevet svangre), Gedemalkeren, Galten Særimmer (eller bare to små Kune Kune grise), Gårdbo Nis og måske flere.
Skolelandbruget udleverer sikkerhedsnåle til deltagerne, for troldtøj viger for stål.
Efter en gåtur i mørket serverer nogle af Talenterne sammen med venneforeningen Hanekødssuppe med et stykke brød til
– Vi glæder os til at gå ud sammen med jeg alle sammen, tag din nabo, svigermor, oldemor med på turen, siger Johnny Skjoldborg Krog.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *