Indenfor de næste fem-seks år skal hovedparten af skovene i Furesø Kommune være Urørt Skov. Det sker for at fremme biodiversiteten i området.
Dynamit, multimaskine og meget mere
Naturstyrelsen har i flere år været i gang med at gøre skovene klar til tiden som Urørt Skov. Der er sprængt træer i luften skabt lysninger i bøgekrat og meget mere. Senest har en supermoderne skovmaskine skabt sin helt egen efterårsstorm. Det er især tydeligt i Præsteskoven ved Farum Sø.
Her finder man en række træer, som er revet op med rødder Nu ligger de i skovbunden og rådner lige så stille. Andre steder er grene revet af træer og der er savet huller højt oppe i træerne. Alt sammen skabt af en Menzi Muck-maskine. Den kan næsten alt. Den kan endda løfte hjulene, og forcere et hegn eller et sårbart område.
-Den maskine kan næsten alt. Jeg er ikke begejstret for maskiner i skoven, men den her er helt fantastisk, siger Stephan Springborg, biolog i Naturstyrelsen.
Hele processen handler om at skabe døende træer. Dem er der for få af, fordi skoven indtil for 20 år siden var udlagt til produktionsskov med det mål at sælge træ til savværker og byggerier. Sådan er det ikke længere. Nu er målet at skabe Urørt Skov.
-Vi bruger maskinen til at fremskynde dødt ved i skovbunden samt til at skabe døende træer. Vi fremskynder ældningsprocessen. Det kaldes veteranisering. Det er en vigtig proces, fordi der er meget liv i træernes hulninger, hvor svampe og insekter kan få fat, forklarer Stephan Springborg.
Menzi Mucken vil kunne spottes i skoven Ganløse Ore, Store Hareskov og Nørreskoven i denne tid.
Bestræbelserne stopper ikke ved veteranisering af store træer. Der skal gøres op med efterveerne fra produktionsskoven. For 20 år siden blev der plantet bøgetræer i stort antal. For at optimere produktionen af træ skulle der have været tyndet ud, men så ændrede formålet med skoven sig. Resultatet er tykt bøgekrat i store området af skovene.
-Det har udviklet sig til en skov af kosteskafter. Træerne står så tæt, at der ikke er noget liv. Der er sort jord under træerne. Det skal vi have gjort noget ved, siger Stephan Springborg.
Der er allerede skabt lysninger, men der vil komme flere og større lysninger for at give plads til biodiversitet.
2 kommentarer til “Naturstyrelsens multimaskine skaber en kunstig efterårsstorm”
Men meningen er vel ikke, at træ, som kan erstatte de fleste co2-tunge byggematerialer mm, skal ende i uberørt skov? Der skal være tilstrækkelig med uberørt skov, og så skal gavntræ plantes, så det, mens det er bedst til at optage co2, kan fylde resten, under hensyntagen til skovbund. Derefter har vi byggematerialer, som vi har været alt for dårlige til at benytte. Masser af gode eksempler ser vi lige nu på udnyttelsen.
Det er jo fremstilling af metal og beton o.l., der er allerværst i co2 regnskabet.
Jeg er langt fra ekspert, så sig mig gerne imod.
Urørt skov er vist et godt eksempel på tidens meningsløse lingo. I praksis smadrer man skov med dynamit og maskiner – ikke skyggen af naturlige processer her.
Der er lukket for kommentarer.