Naturen og himmelrummet forkæler os med mange flotte skuer i denne tid. Mandag kan man opleve en blå supermåne.
De åbne vidder i Furesø Kommune er gode steder at observere naturens luner. Indenfor den seneste uge har vi oplevet nordlys og stjerneskudsvrimmelen Perseiderne.
Mandag er det tid til endnu en stor oplevelse. Hvis man har bemærket, at månen de sidste dage har været usædvanligt stor, så er det ikke forkert.
Vi er på vej imod fuldmåne, og ifølge Nasa bliver det en såkaldt blå supermåne
Begrebet supermåne skyldes, at fuldmånen er tæt på Jorden. Helt nøjagtigt synes den 14 procent større, end når den er længst væk fra Jorden.
En blå måne er den tredje fuldmåne i en årstid med fire fuldmåner ifølge NASA.
Og nej, den er faktisk ikke blå. Men ikke desto mindre vildt flot. Hvis man oplever, at sove lidt dårligere i denne tid, så er det ikke forkert. Da månen skinner 30 procent mere end på almindelige aftener.