Nye tider i Galaksen – komedie om parforhold 

Nye Tider er en komedie om parforhold i en moden alder. Pressefoto.

Søndag den 28. september kl. 16 præsenterer Furesø Teater en komedie i Galaksen, der handler om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn.
Bent og Nina kender hinanden til hudløshed og er netop flyttet i seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion og fået sig en veninde. Parrets voksne sønner er bestyrtede. Betyder det, at hele deres barndom har været bygget på et bedrag?
Nye Tider er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb.
Forestillingen er instrueret af Waage Sandø og Kasper Wilton, og i rollerne ses blandt andre Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort og Christian Bergman.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder