Enhedslistens byrådsgruppe fik tilføjet et punkt til byrådets møde i sidste uge. Partiet vil have Furesø Byråd til at give Kommunernes Landsforening et stærkt mandat til at forhandle aftalen med regeringen om kommunernes økonomi.
Helle Vallentins indlæg var reelt et nødråb på vegne af den kommunale velfærd. Forslaget blev bestemt ikke afvist af byrådet, men dog sendt tilbage til behandling i økonomiudvalget.
– Velstanden i Danmark stiger og stiger. Hver gang regeringen kigger i statskassen finder de nye milliarder. Alligevel er kommunernes økonomi ekstremt presset efter mange år med færre midler end nødvendigt til at opretholde og udvikle kernevelfærden, så den bare følger den almindelige samfundsudvikling.
– Regeringen definerer velfærden. Kommunerne og regionerne udfører den. Der mangler i den grad penge til at opretholde den almindelige velfærd. Der skærere og skæres i velfærden også i Furesø. Skoleområdet skal finde 10 mio. kr. Og i Ældre- og Sundheds skal vi spare 20 plejehjemspladser, selvom over 90 står på ventelisten.
– Vi kigger ind i budget for 2025, hvor der også skal skæres på velfærden, selvom udgifterne er stigende både indenfor det specialiserede område, ældreområdet og skoleområdet. Dertil kommer udgifter til klimatilpasning og den grønne omstilling, som slet ikke er finansieret.
– Det er i aftalen mellem Regeringen og KL, at kommunernes økonomi defineres. Vi vil diskutere det med andre kommuner, og give KL et stærkt mandat.
Enhedslisten – Massivt opråb om velfærden
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest