Oplev Hareskovens usynlige liv

Forestillingen Biocoenosis undersøger, hvordan svampe, træer og mennesker interagerer og nærer sig af hinanden. Fore-stillingen bygger på videnskabelig forskning i skovbrug, mycelier og økolo-gisk filosofi. Pressefoto.

Fra 15. til 23. august kan du komme med på en vandring i Hareskoven med kunstnerduoen Beyond Darkness. Tilbuddet er en del af performancefesti-valen Metropolis, der ellers huserer på Refshaleøen i København. .
Du kender nok Hareskoven allerede, men nu får du chancen for at genopdage den som et levende netværk, hvor arter mødes og former fællesska-ber på tværs. Gennem lyd, koreografi og sanselige møder bringer vandrefo-restillingen Biocoenosis dig helt tæt på skovens usynlige økosystem.
Hvad er biocoenosis?
Biocoenosis er et ord fra økologien og betegner et samfund af planter, dyr og andre organismer, der lever i et bestemt område på et bestemt tidspunkt og påvirker hinanden. Forestillingen Biocoenosis undersøger, hvordan svampe, træer og mennesker interagerer og nærer sig af hinanden. Fore-stillingen bygger på videnskabelig forskning i skovbrug, mycelier og økolo-gisk filosofi.
Ud i skoven, væk fra byen
Kunstnerduoen Beyond Darkness deltager med Biocoenosis som en del af performanceprogrammet Metropolis, der afvikles på Refshaleøen i Køben-havn. Men kunstnerne Nanna H. Jensen og Nadja Mattioli foretrak at arbejde i Hareskoven, og det bringer i år Metropolis til Furesø Kommune. Som del af aftalen med kommunen tilbyder Beyond Darkness fribilletter til for-eninger i Hareskovhallen og workshops til skoler i august.
Praktisk info og billetter
Vandringen tager 90 minutter. Det anbefales at tage praktisk tøj på efter vejret og fodtøj til at gå i skoven. Turen går gennem stier og ujævnt terræn. Mødestedet er ved Hareskov Station. Du kan læse mere om forestillingen og booke billetter her: www.metropolis.dk/biocoenosis.

Om Beyond Darkness
Beyond Darkness består af Nadja Mattioli og Nanna Hanfgarn Jensen. Med rødder i koreografi, performance og økologisk installation, inviterer de pub-likum ind i sanselige landskaber, hvor menneskelige og mere-end-menneskelige perspektiver flettes sammen. Foruden Metropolis har de optrådt med performances i Dansehallerne og på Det Kgl. Teater.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder