Værløse Golfklubs dobbelte danske mester, Oscar Krzton, nåede finalen i de åbne franske U21-mesterskaber.
Af Mikkel Kjølby
I sommers brød Oscar Risager Krzton fra Værløse Golfklub igennem med to danske mesterskaber. Efter en lang vinterpause nåede han for to uger siden semifinalen ved de åbne spanske amatørmesterskaber.
I denne uge deltog han i de åbne franske U21-mesterskaber på Les Aisses Golf syd for Paris, hvor man dystede om Trophée Michel Carlhian.
17-årige Oscar spillede sig igennem slagspilskvalifikation til knockoutfasen, hvor der blev spillet hulspil. Han vandt fire kampe og spillede sig hele vejen til finalen.
I finalen løb han ind i sin overmand i form af Mathias Aase fra Norge. Oscar førte ellers med to huller, men nordmanden strammede grebet og vandt på det 13. hul, da han kom seks huller foran.







