På farlig rejse gennem junglen

Rasmus Krath er professionel eventyrer. Foto: Rasmus Krath.

Mød medlem af Eventyrernes Klub Rasmus Krath onsdag den 21. oktober kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse
Hver dag vandrer mellem 1.000 og 2.000 migranter ind i The Darién Gap på flere dages lang og farlig rejse gennem junglen, over bjergene og i floderne mellem Colombia og Panama, som er det eneste landområde, der forbinder Sydamerika og Nordamerika, og som er et af planetens ‘last wildernesses’.
Ikke alle overlever rejsen. Mange migranter dør i junglen, og især børn bliver skyllet væk i floderne.
Rasmus Krath krydsede senest The Darién Gap jungle for at dokumentere klodens største migrationsrute, og undervejs fulgte han en familie fra Venezuela. Foredraget er både deres og hans historie, og han er i dag ven med familien, ligesom han er den stolte gudfar for deres tre børn.

Rasmus Krath er professionel eventyrer, har rejst i tæt på 100 lande og mange gange til krigs- og katastrofeområder. Han blev optaget i Eventyrernes Klub i 2006.
Arrangør er Kirke Værløse og Omegns Husmoderforenig.
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te.
Pris: 30 kr. for medlemmer og 60 kr. for gæster. Alle er velkomne.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *