Hvis alt går vel i byggefasen vil der til april stå tre padelbaner klar til brug ved Søndersøskolen i Værløse.
Padel Social, Lars Elsborg, Martin Linnet og Martin J. Andersen står bag anlægget.
Nu henvender de sig direkte til Furesøs erhvervsliv med tilbud om at blive medlem af Padel Socials Erhvervsklub.
– Jeres mulighed for faste padel banetider på vores nye padelanlæg i Furesø. Padel Social Erhvervsklub: En god måde at indarbejde bevægelse, sundhed, sammenhold og trivsel på din arbejdsplads, lyder det fra Padel Social og fortsætter:
– Padel Social Erhvervsklub er ikke bare et sted at spille padel, det er også et sted, hvor man kan få kontakt, netværke og socialisere med andre professionelle og virksomheder i Furesø.
Et erhvervsmedlemskab giver følgende fordele.
• Valgfrie faste banetider 2 timer om ugen, 12 måneder frem.
• 4 luksus americano turneringer for Erhvervsklubbens medlemmer (spilles kl. 15-17) i forår og sommermånederne. I kan deltage med 2 personer fra jeres virksomhed og der vil være gratis forfriskninger.
• Et årligt 3 timers træningsevent for op til 4 personer fra jeres virksomhed hvor I også kan netværke på tværs af virksomheder i kommunen.
• Booking af coaching og trænere med speciel rabat.
• Brug padel til at forbedre dit teams fysiske og mentale sundhed, da padel er en fantastisk måde at reducere stress, forbrænde kalorier og forbedre samarbejde.
Pladserne i Padel Socials erhvervsklub fordeles efter først til mølle-princippet i det nye år. For at komme i betragtning skal man skrive til: vierpadelsocial@gmail.com