Ildsjælen Per Billesø tog i februar 2023 initiativ til at genstarte Parkinsonforeningens lokalgruppe i Furesø kommune. Siden har der været afholdt en lang række virkelig gode og informative arrangementer i Satellitten i Værløse.
– Som pårørende er jeg virkelig glad for, at lokalgruppen atter er i gang. De mange arrangementer har da også været noget af et tilløbsstykke, og det har vist sig, at der er et stort behov for sådan en lokalgruppe her i Furesø Kommune, fortæller Susanne Berså.
Man har f.eks. kunnet deltage i arrangementer om: Stemmetræning, fremtidsfuldmagter, træning og motion, ernæring og kostvaner, ophold på Sano mm. Endvidere er der også cafearrangementer, der afholdes ca. hver anden måned. Her kan man bare mødes, drikke en kop kaffe og tale med ligesindede og pårørende. Endelig har man i lokalgruppen også skabt mulighed for, at personer med Parkinson og pårørende kan spille bordtennis om mandagen.
Det næste arrangement er allerede her torsdag d. 7. december 2023 kl. 14:30 til 16:30 – Satellitten – Aktivitetscenter for foreninger og kultur. Det er: Foredrag for PÅRØRENDE: Hvordan tackler man rollen som pårørende, når ens partner har kognitive vanskeligheder
Det er neuropsykolog Nellie Kirkeskov Friis fortæller om kognitive vanskeligheder ved Parkinsons sygdom. Foredraget henvender sig til PÅRØRENDE.
Tilmelding til arrangementer skal ske på: https://parkinson.nemtilmeld.dk/category/furesoe/.
Her kan man også gå ind og læse mere om ovennævnte arrangement samt om tidligere og om kommende arrangementer.
Parkinsonforeningens lokalgruppe er genstartet
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest