Rundt omkring på Flyvestation Værløse finder man 12 mastodontiske betonbygninger. Det er de såkaldte F16-shelters. Men hvorfor nu det, når der aldrig har været F16-jagerfly udstationeret på Flyvestation Værløse?
Efter 2. Verdenskrig blev Danmark i 1949 medlem af den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATP), hvor en række lande med USA i spidsen forpligter sig til at forsvare hinandens territorier i tilfælde af fjendtlige angreb.
NATO finansierede anlægget af den tre kilometer lange landings- og startbane på Flyvestation Værløse, da der skulle kunne lande jetfly og store transportfly, hvis Warszawa-pagten skulle finde på at angribe.
Startbanen blev indviet i 1952 og i de næste fem årtier landede en række udenlandske og danske jetjagere på Flyvestation Værløse, men der blev aldrig udstationeret en eskadrille af F16-jagere på hovedstadens eneste militære flybase.
Redeployment-strategien
I 1970´erne var Den Kolde Krig på sit højdepunkt. NATO introducerede en ny strategi. I den forbindelse blev Flyvestation Værløse udnævnt til Redeployment-base. Man skulle med andre ord være klar til at modtage F16-jagere fra andre lande, navnlig Holland, Belgien og Tyskland, hvis der skulle komme et fjendtligt angreb.
I den forbindelse blev de 12 F16-shelters opført for NATO-midler. I hver af F16-shelterne var det tanken, at en jetjager og en mekaniker skulle kunne få et fly i luften med kort varsel. Derfor er der skorstene i bagenden, så flyene kunne starte jetmotorerne inde i shelteren. Porten er intet mindre end 30 tons tung og lægger sig ned i gulvet, så flyene kunne køre ud over dem. Flyshelterne er sikret mod bomber og missiler. Hvis man kigger godt efter, er der fortsat jordvolde strategisk placeret foran shelterne, så missiler vanskeligt kunne nå ind gennem porten.
Så vidt vides, kom det aldrig så vidt, at der blev placeret F16-jagere i et af de 12 F16-shelters, men ikke desto mindre hænger navnet ved.
Efter lukningen af Flyvestation Værløse som operativ base i 2004 har Naturstyrelsen overtaget ejerskabet af flyvestationens midterste område og dermed de 12 F16-shelters.
De er lejet ud til forskellige interessenter. Nationalmuseet og Furesø Kommune bruger dem til opmagasinering af historiske effekter. Københavns Kommune har et projekt for unge mennesker i et enkelt. Elektroflyveklubben af 1987 har overtaget et enkelt, og foreningen DAFATO har historiske redningskøretøjer i et shelter. Foreningen NaturTalenterne er rykket ind i et shelter lige ved indhegningen Missilfolden, hvor deres heste og æsler går.
Det mest kendte shelter er Shelter 214. Her driver MTB Tours en populær café. Det er det eneste shelter med åbning mod øst, hvilket sikrer de bedste forhold på forpladsen.
