Petanquebane fik grus fra byggeplads

Kirsten Lund-Larsen klippede snoren over og gen-indviede petanquebanen.

Da Frivilliggruppen for Nørreskov park Byfælled gik i gang med at renovere petanquebanen ved Krebsesøen havde de ingen anelse om, at der ville komme en byggeplads som nabo. Men det viste sig trods alt at være godt for noget.
Grundejerforeningen Nørreskov Park har stået for udgifterne til stålpladerne rundt om banen, men de gode folk på byggepladsen sprang til og kørte et læs grus ind til petanquebanen, og så sparede man da den udgift. 
Torsdag eftermiddag klippede Kirsten Lund-Larsen, bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen Nørreskov Park snoren over til den dermed genindviede petanquebane.
– Jeg håber virkelig, at mange vil  gøre brug af banen. Man kan tage en picnickurv med og hygge sig med et spil sammen med familien eller venner, sagde Kirsten Lund-Larsen og takkede de ihærdige frivillige.
Kompetente petanquespillere fra Jonstrup Petanque gav herefter en opvisningskamp med kommentator, som forklarede reglerne og procedurerne i spillet. Grundejerforeningen var desuden vært ved lidt godt at drikke og spise.

 

 

Jonstrup Petanque sørgede for opvisningskamp og instruktioner i spillets finesser.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest