Pigerne vender hjem – Hareskov IF starter kvindehold

22 fodboldpiger vender hjem til Hareskov IF og danner et nyt ungseniorkvindehold.

Det seneste årti har Hareskov Ifs pigeafdeling produceret den ene gode spiller efter den anden, men de er skiftet til andre klubber. Nu samler klubben og starter et ungsenior-kvindehold.
Af Mikkel Kjølby
Talent er der nok af og med 22 spillere til træning ser det ud til, at Hareskov IF har ramt noget hele rigtigt.
Det er klubbens gamle spillere. Gamle og gamle, for de fleste er stadig teenagere, men det er en flok spillere, som spillede for Hareskov IF i ungdomsårene, men flere af dem har været ude af prøve om vingerne kunne bære i de store klubber. Nu vender de tilbage til barndomsklubben på deres egne præmisser.
– Vi vil gerne spille fodbold, men på vores egne præmisser. Det bliver med god træning to gange om ugen og ellers en masse god social hygge, siger Olivia Midjord.
Hun skiftede fra Hareskov IF til FC Nordsjælland, hvor hun blev udtaget til ungdomslandsholdet. Siden gik turen over FC København, men her mistede hun glæden ved spillet. Nu er hun nybagt student.
Hendes far Jim Midjord var ungdomstræner i Hareskov IF. Nu træder han til som træner for det nye seniorhold.
 -Der er masser af talent i truppen, flere af dem har spillet ungdomslandskampe, men det handler ikke om ambitioner, det handler om at de gerne vil spille fodbold og have det godt sammen, siger Jim Midjord.


Hareskov IF har haft kvindefodbold på programmet i mange år, men nu får klubbens kvindeafdeling en renæssance med egne spilere.
– Vi har været op til 22 spillere til træning, men vi mangler stadig en målmand. Vi leder med lys og lygte, siger Jim Midjord.
Holdet træner tirsdag og torsdag kl. 18 til 19. 30. Der skal også spilles futsal til vinter, og så bliver der fællesspisning, alternative træninger og andre hyggelige initiativer, der er med til at styrke sammenholdet på holdet.
Holdet er tilmeldt DBU Sjællands turnering. Normalt skal man starte i den laveste række, Serie 2, men klubben søger dispensation til at starte i Serie 1.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder