Nattely, Dronning af Månen, Gulvet, Inde i mig og senest Andre venner. Artisten Pil har kurs mod stjernerne. Det markerede DR ved at tildele Pil P3 Talentprisen.
Musikken var åndehullet
Pil Jeppesen voksede op i trygge omgivelser i Fuglsangpark i Farum. Hun brugte musikken som sit åndehul i fritiden, og begyndte på psykologistudiet ved Aarhus Universitet, men inde i boblede en kreativ kilde.
I 2016 begyndte hun at udgive sange under kunstnernavnet Pil. I 2018 kom debutsinglen “Nattely”, som lige så stille blev landskendt som soundtrack til flere tv-serier. Karrieren gik fremad skridt for skridt med numre som “Dronning af Månen” og “Gulvet”. I 2022 kom debutalbummet Kom vi flyver, siger du.
Midt i oktober måned kom det foreløbige højdepunkt i forbindelse med den årlige uddeling af P3-prisen. Pil modtog hædersbevisning P3 Talentprisen.
– Jeg skal prøve at lade være med at tude. Det lyder så dumt, når man snakker og tuder. Tak!, fremstammede en overvældet Pil ved prisoverrækkelsen.
P3 Talentet omtale på denne vis
– P3’s forventningsfulde skub til dem, der forhåbentlig har taget de første skridt i en lang og spændende karriere. Og som meget vel kan give os næste års kæmpehit.”
Juryens ord beskriver meget godt Pils evne til at ramme dagligdags følelser og stemninger.
– Prisen ‘P3 Talentet’gives til Pil, fordi “hun siger og synger det troværdigt,og som det føles – og vi spejler os i det. Pil tør godt vise, at det er helt almindeligt og meget menneskeligt, at der også er ridser i livet, når hun synger om utroskab, venne-FOMO, misundelse, utilstrækkelighed og at føle sig tom indeni til den der fest, hvor alle andre tilsyneladende har det alt for fedt, lyder det fra juryen.