Pioneren Princess Marfo skifter til PSV

Princess Marfo tager til PSV. Hun er en sot succeshistorie for FC Nordsjælland.

I forhold til FC Nordsjællands satsning på kvindefodbold har Princess Marfo været banebrydende. Nu skifter hun til PSV Eindhoven.
Af Mikkel Kjølby
FC Nordsjælland har gjort det i årevis. Hentet unge afrikanske spillere til Farum, udviklet dem og solgt dem videre.
Nu satser klubben også på kvindefodbold. Her har Princess Marfo været pioneren. Hun var den første kvinde, som kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream akademiet i Ghana. Hun blev for et par år siden solgt for et rekordbeløb til Bay FC, men vendte hjem igen.
I dag er hun 22 år og har valgt at skifte til den hollandske topklub, PSV Eindhoven, hvor hun får Josefine Funch som holdkammerat og Kasper Kurland som træner.


Sportsdirektør for kvindeholdet i FCN, Jessica Davis:
– Princess er en forrygende historie for os i FC Nordsjælland og Right to Dream. Princess har været og er en forgangsperson og pioner for mange piger på vores akademier flere steder i verden – ikke mindst i Ghana – og vi glæder os over, at hun nu igen er klar til en ny udfordring, som vi ønsker hende alt det bedste med, siger Jessica Davis til fcn.dk
Princess Marfo glæder sig en ny udfordring.
– Jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med den hollandske liga og så stor en klub som PSV Eindhoven, men nu handler det først og fremmest om at slutte ordentligt af med og i FC Nordsjælland i vores sidste kampe. FCN er blevet et hjem for mig, og jeg har altid følt mig velkommen og værdsat her, siger Princess Marfo til fcn.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder