Politiaktion ved brandskadet campingvogn

Nordsjællands Politi var torsdag eftermiddag en tur på Flyvestation Værløse, hvor en campingvogn med brandskader blev markeret med strimmel og en kvinde blev taget med.

Torsdag ved 16-tiden var politiet i aktion ved Filmstationen på Flyvestation Værløse. En campingvogn med brandskade var omdrejningspunktet for aktionen.
Af Mikkel Kjølby
Øjenvidner fortæller om en politiaktion på en tom erhvervsgrund ved Filmstationen på Flyvestation Værløse.


Torsdag ved 10-tiden kom en kassevogn kørende med en campingvogn. Den blev sat af på den tomme erhvervsgrund ved den tidligere indgang til Flyvestation Værløse ved Gammelvad. Kassevognen kørte sin vej igen, men der var en kvinde i campingvognen.
Politiet fik en anmeldelse om den ulovligt parkerede campingvogn. Ved 15.30 tiden kom en patrulje fra Nordsjællands Politi til stedet.
Betjentene gik rundt i området ganske længe, hvorefter de tog kvinden med og satte strimmel rundt om campingvognen, som havde tydelige brandskader.
Nordsjællands Politi er ikke vendt tilbage på en henvendelse om episoden.

Campingvognen har tydelige brandskader.
Politiet markerede campingvognen med politistrimmel. Det sker ofte for at markere, at man er bekendt med sagen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *