Det massive snevejr får Nordsjællands Politi til at komme med en sjælden melding.
– Nordsjællands Politi fraråder nu al unødvendig udkørsel i politikredsen. Årsagen er det kraftige snefald og flere havarerede lastbiler, som skaber problemer i trafikken, skriver Nordsjællands Politi på facebook.
Der er meldinger om lastbiler der er kørt fast på Kongevejen mellem Helsingør og Hillerød samt på Ring 3.
I Furesø Kommune er sneholdet i gang med snerydning. De største veje er de første, som bliver ryddet, men snefygning og snefald betyder, at det skal gøres igen og igen.







