En brand i to varevogne har fået Nordsjællands Politi til at afspærre et stykke af Rugmarken.
Af Mikkel Kjølby
Fredag kl. 23.40 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om brand i to varevogne på Rugmarken i Farum.
Frederiksborg Brand & Redning – Station Farum – rykkede ud og var fremme på stedet kl. 23.47, hvor man hurtigt fik slukket brandene.
– Den ene varevogn er totalt udbrændt, mens den anden brændte fra fronten, siger Nordsjælland Politis kommunikationsafdeling til Alt om Furesø.
Mandag morgen var området ved højspændingsmasterne på Rugmarken afspærret. En hundepatrulje undersøgte området for at finde spor efter episoden.
– Vi kan konstatere, at de to varevogne er brudt op, men kan ikke konkludere, at der er sammenhæng med branden, siger Nordsjælland Politis kommunikationsafdeling.







