Politirapporten – 18-årig mand fra Farum sigtet for narkokørsel

Foto: Rigspolitiet.

Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi den 7. august 2024 indeholder en historie om en Farumborger på afveje.
En 18-årig mand fra Farum blev tirsdag klokken 22.53 standset, da han kom kørende ad Nederste Torpenvej i Humlebæk. Da det viste sig, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, blev han sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest