Populær quiz flytter til torsdag

Farum Kulturhus har flyttet Quiz, mad og Miling med Henrik Miling til torsdag. Pressefoto.

Farum Kulturhus har stor succes med Quiz, mad og Miling, hvor der meldes om fulde huse.
Nu har Farum Kulturhus valgt at flytte quizzerne til torsdag. De næste quizaftener er: 25. januar – 22. februar – 21. marts og 25. april.
– Vi Quizzer nu på torsdage – og heldigvis stadig med Danmarks bedste quizmester Henrik Milling. Og der er stadig billetter på Kulturhusets hjemmeside for interesserede, fortæller Liselotte Brøndberg Dyhr fra Farum Kulturhus.
Hvad skal der til for at vinde? Google og opkald til venner er ikke tilladt. Men hvis man er skarp på alt, hvad der hører under fænomenet ”popkultur” som den manifesterer sig på film, tv, radio, musik, nyheder og spil mm. Så er man muligvis med i favoritfeltet.
Forvent at der er en ualmindeligt uhøjtidelig stemning, masser af smil og fuld tryk på anekdoterne. Der er spørgsmål om f.eks. Huset på Christianshavn, Everybody Loves Raymond, Bladerunner, Iron Man, The Rolling Stones, Mesterkokken, Kongehuset, Bonderøven, Tæskeholdet, Badehotellet, Robbie Williams, TinTin, Matrix og det, der er meget værre…
Der dystes i hold af maks. seks deltagere, og det er old school med pen og papir. Mobiltelefoner, Google, opkald til venner og spørgsmål til publikum er ikke tilladt.
Før quizzen er der mulighed for fællesspisning i Anaïs Kulturcafe.
Tilmelding på www.farumkulturhus.dk

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest