Populær træner vender tilbage

Bent Wensien vender tilbage i en trænerrolle hos Furesø Håndbold.

Furesø Håndboldklub er klar med trænerteamet for damerne i 3. division. Thomas Milholt fortsætter som cheftræner og får Bent Wensien som assistenttræner.
Thomas Milholt overtog dameholdet efter tre kampe i denne sæson. Han fik stabiliseret holdet, som sluttede flot af og kigger opad i næste sæson.
– Thomas kom til i starten af sidste sæson og har hurtigt sat sit præg på både spillet og truppens dynamik. Stemningen på damesenior holdet er i top, og alle er glade for, at Thomas har valgt at fortsætte, så de sammen kan bygge videre på sidste sæsons succeser. Siden Thomas tiltrådte, har spillet udviklet sig positivt, og forventningerne til den kommende sæson er høje, lyder det fra sportschef Thomas Lyngholm.

Thomas Milholt får en god, gammel kending som assistenttræner.
– Som ny assistenttræner og træner for andetholdet byder vi velkommen til en velkendt skikkelse, Bent Wensien, der vender tilbage til Furesø Håndbold. Bent har tidligere været en del af damesenior truppen og er nu klar til at vende tilbage til halgulvet. Vi er begejstrede for at få en så vellidt træner tilbage, og vi har ingen tvivl om, at Thomas Milholt og Bent Wensien sammen vil skabe et fantastisk miljø omkring holdet, siger Thomas Lyngholm.


Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest