Furesøs folketingsmedlem Matilde Powers (A) er blevet formand for Ligestillingsudvalget.
Efter valget til folketinget i 2022 har Matilde Powers fokuseret på forebyggelse, unges trivsel og sundhedspolitik. Nu har han fået et nyt spændende resortområde.
Matilde Powers er ny formand for Ligestilingsudvalget på Christiansborg.
– Nogen betragter desværre ligestillings-kampe som kampe mellem mænd og kvinder. Kampe mellem heteroseksuelle og homoseksuelle. Et enten eller. Men det er helt, helt forkert. Ligestilling handler om lige rettigheder for alle mennesker. At vi alle skal have de samme muligheder, uanset køn, seksualitet, etnicitet, fortæller Matilde Powers.
Matilde anerkender de mange fremgange for ligestillingen i løbet af den seneste generation, men ser vigtige emner forude.
– Mange steder i verden bliver rettigheder lige nu rullet tilbage. Så vi skal fortsætte kampene. Fx for kvinder og LGBT+ personers tryghed og sikkerhed i nattelivet. For en mere lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser og lederstillinger. Og for bedre behandling af kvindesygdomme. Det glæder jeg mig alt sammen til at kæmpe for, lyder det fra Matilde Powers.
Hun fortsætter med sine øvrige poster: ordfører for forebyggelse, ordfører for unges trivsel og som næstformand i Sundhedsudvalget.
Powers bliver formand for vigtigt udvalg
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest