Præsten og borgmesteren i en svær samtale

Kristoffer Hjorth Kruse fik Nicolai Bechfeldt til at åbne op om de tanker, man gør sig, når man skal udfylde "Min sidste vilje" inden en international mission. Foto: Fabricio Narcizo

Sognepræst Kristoffer Hjorth Kruse fik borgmester Nicolai Bechfeldt til at fortælle om de tanker, han gjorde sig, da han skulle udfylde punktet ”Min sidste vilje” inden han skulle udsendes som soldat til en FN-mission. Det er den 9. udgave af podcastserien ”Til jord skal du blive”.
Af Mikkel Kjølby

33-årige Kristoffer Hjorth Kruse blev ansat som sognepræst i Farum Sogn i maj 2021. Lige for tiden nyder han en barselsorlov, men når han vender tilbage i slutningen af marts måned vil han færdiggøre flere podcasts i serien ”Til jord skal du blive”.
Det startede med den tidligere borgmester Ole Bondo Christensen. Siden har folk som lægen Ole Hartling, standupkomikeren Jacob Svendsen, kirkegænger Anette Thilo og folketingsmedlem Christian Vegelius åbnet op for deres tanker om deres egen bisættelse, når den tid kommer.
– Jeg har virkelig fået øje på, hvad podcastmediet kan bruges til. Podcastmediet er en mulighed for at komme ud til dem, som er nysgerrig på kirke og kristen, men har svært ved at nå forbi om søndagen, forklarer Kristoffer Hjorth Kruse.
For sådan en podcast kan man lytte til i S-toget eller i bilen, når ungerne er afleveret, og man er på vej på arbejde.
– Jeg har selv børn. Det med at passe noget ind i et skema med børn, er det muliges kunst. Det er rart at kunne gøre det i bilen på vej på arbejde. På den måde prøver jeg at nå ud til endnu flere. Det er en mulighed for at lytte til samtaler om tro og kristendom, fortæller Kristoffer Hjorth Kruse
Idéen blev født, da Kristoffer læste Jørgen Leths bog om alderdom og det at blive gammel. I den bog skulle de vælge salmer til hans begravelse.
– Det var rørende at læse, hvordan digteren satte ord på salmerne. Man kunne mærke, at der var noget på spil. Der var noget i det koncept, som kunne være sjovt at arbejde videre med. Man kommer meget ind til noget hjerteblod. Noget virkelige grundeksistentielt og store spørgsmål i kristendommen, når man har det emne på banen, siger Kristoffer Hjorth Kruse.

Den seneste episode har Furesøs nye borgmester Nicolai Bechfeldt som omdrejningspunkt. Nicolai har været professionel soldat i mange år og udsendt til en FN-mission i Afrika. Inden man tager afsted på en international mission, skal man udfylde punktet ”Min sidste vilje”,
Nicolai har været soldat og har udfyldt min sidste vilje. Han har gjort sig en del tanker om, hvad der skulle ske, hvis han skulle herfra. Det er noget særligt at gøre det som ung. Det er en stor pris at betale, hvis man skal herfra så tidligt, fortæller Kristoffer Hjorth Kruse.
Man kan finde den seneste episode på dette link:
https://open.spotify.com/episode/0hfTIE8JH4NiA3MMTpc3bH

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *