Det danske banelandshold vandt finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved VM i Chile. Frederik Rodenberg er dermed verdensmester for fjerde gang.
Af Mikkel Kjølby
Frederik Rodenberg fra Værløse. startede egentlig som rulleskøjteløber hos Rul Nord i Værløse, men da han skiftede til cykling, stod det hurtigt klart, at han besad et unikt talent. Nu er han i en alder af 27 år verdensmester for fjerde gang.
Frederik Rodenberg sad over i kvalifikationen, men kørte semifinalen og finalen, hvor Australien blev besejret. Det danske hold vandt dermed VM for tredje år i træk. Holdet bestod af Frederik Rodenberg, Tobias Aagaard Hansen, Rasmus Lund Pedersen og Niklas Larsen, mens Lasse Leth Norman kørte i kvalifikationen.
Frederik Rodenberg skal i aktion en gang mere ved VM i Chile. Han skal køre 1000 meter på tid lørdag.
Frederik Rodenberg blev en del af det danske banelandshold i 2015.. I 2016 tog holdet bronzemedaljer ved OL og VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Fire år senere blev det til VM-guld i ny verdensrekordtid. Det gjorde de fire ryttere til Årets Sportsnavn 2020. I 2021 blev det skuffende kun til sølvmedaljer. Her i 2023 blev atter til VM-guld, men denne gang var Frederik kun reserve i finalen.
Frederik Rodenberg var udtaget til OL i Paris 2024, men måtte meldte afbud med en skade kort før legene. Han vendte tilbage til landsholdet ved VM i Ballerup i efteråret 2024. Her vandt holdet igen VM-guld.
Frederik har været ramt af hjernerystelser og knæskader i forbindelse med en satsning på landevejscykling, men har meldt ud, at han satser på banecykling frem mod OL i Los Angeles i 2028.







