Røgudvikling i lejlighed udløste udrykning til Farum Midtpunkt

Station Farum rykkede ud til Paltholmterraserne, men det viste sig at være røg i køkkenet.

Frederiksborg Brand & redning rykkede søndag den 20. september ud til en anmeldelse om røgudvikling fra en lejlighed i Paltholmterrasserne.
Af Mikkel Kjølby
Søndag den 20. september kl. 12.20 var der stor udrykning til Farum Midtpunkt.
Beredskabet og ikke mindst Frederiksborg Brand & Redning Station Farum rykkede ud til Paltholmterrasserne, hvor der kom anmeldelse om røgudvikling i en lejlighed.
– Der blev afsendt køretøjer til en melding om ild i en lejlighed, hvor der angiveligt opholdt sig personer i boligen. På den baggrund valgte vores indsatsleder at afsende flere køretøjer på meldingen, fortæller Toke Elling fra Frederiksborg Brand & Redning.

Det viste sig dog, at røgudviklingen skyldtes forberedelserne til en stor frokost.
– Det fremgår dog også af rapporten, at den røgudvikling, som gav anledning til meldingen, skyldtes madlavning. Der var således tale om en mindre hændelse, og ikke noget dramatisk, siger Toke Elling.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *