Fjernvarmearbejder har medført trafikændringer på Kollekollevej. Det bliver ved nogle måneder endnu.
Kollekollevej er den store indfaldsvej til Værløse. Inden sommerferien blev vejforløbet ændret, da der skulle laves fjernvarmearbejder i den ene side af vejen. Lige siden er vejbanen tættest på Tornekrogen blevet flyttet ind på den røde belægning, mens det modkørende spor er rykket ind i den normale vejbane på Tornekrogen-siden.
Det er sket for, at så meget arbejde som muligt kunne blive udført i sommerferien.
Der er tale om to forskellige arbejder, som efter bedste evne er forsøgt koordineret. Det ene projekt er nye fjernvarmerør til udbygningen af fjernvarmen langs med Skovlinjen, som også var ensrettet et langt stykke tid. Den anden opgave er udskiftningen af defekte fjernvarmerør fra Frederiksborgvej op til Værløse Varmeværk. Denne del er ikke afsluttet.
To separate afdelinger af Vestforbrænding står for hver deres del af projektet.
Arbejdet kommer til at trække ud noget tid endnu. Formentlig helt ind i oktober måned, oplyser Furesø Kommune.
Herefter skal der arbejdes tættere på motorvejsbroen over Kollekollevej, så rørene kan tilsluttes ved Frederiksborgvej. Der skal også laves en transformerstation ved lyskrydset Skovlinjen, Højlunds Vænge, Kollekollevej, hvilket også betyder, at man ikke kan benytte begge spor i en periode.
At det er nødvendigt at køre over midterrabatten længst ude mod motorvejen, skyldes, at der arbejdes med rørene i lyskurven ved Skolekrogen. Lyskrydset kan derfor ikke bruges i en periode.
Carsten Sølyst, projektleder for fjernvarmeudbygningen i Furesø Kommune, oplyser, at byggepladsen på Skovlinjen vil være i brug så længe det er nødvendigt. Det kan vare op til to år, før byggepladsen bliver nedlagt og perioden kan forlænges, hvis det bliver nødvendigt.
Først når arbejdet rykker ud mod Kirke Værløse, vil den næste byggeplads ved Dalsø Park blive taget i brug.
Så længe fortsætter arbejdet på Kollekollevej
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
2 kommentarer til “Så længe fortsætter arbejdet på Kollekollevej”
Tak for forklaringen 😊
Så skal de se at få forbedret overkørselen efter vejarbejdet ,den er skandaløs dårlig.
Ikke nogen rampe der udjævner højdeforskellen mellem vejbane og kantsten og en næsten vinkelret passage.
Der køres MEGET langsomt når bilerne skal krydse tilbage.
Der er lukket for kommentarer.