Så meget/lidt steg huspriserne i Furesø i 2024

Huspriserne i Furesø Kommune er steget mindre end på landsplan i 2024.

Huspriserne har fået et pænt nyk op i løbet af 2024, men der er stor forskel på, hvordan udviklingen ser ud lokalt i de enkelte kommuner. I Furesø Kommune er priserne kun steget med 4 procent.
Af Mikkel Kjølby

2024 bød generelt på en pæn fremgang i salgspriserne for villaer og rækkehuse. Det viser de nye decembertal fra Boligsidens Markedsindeks, som afslører en prisfremgang på landsplan på 5,2 procent i løbet af 2024.
Men én ting er hvordan udviklingen generelt ser ud på landsplan. En anden er hvordan udviklingen ser ud netop der, hvor du bor eller eventuelt skal købe eller sælge et hus. Det billede varierer nemlig alt afhængig af, hvor fokus rettes hen.
– Flere af kommunerne i landets yderområder har oplevet en pæn prisfremgang i løbet af 2024. Men vi finder for eksempel også nogle af omegnskommunerne til København i top 10 over de største prisstigninger. Det stemmer fint overens med det generelle billede, hvor vi generelt ser en fremgang i salgspriserne godt spredt ud over hele landet i det seneste år, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Huspriserne i Furesø Kommune steg i 2024 med 4 procent, hvilket altså er under landsgennemsnittet. I forhold til nabokommunerne er det også et lavt tal.
Her topper Allerød med 8.7 procent, fulgt af Lyngby-Taarbæk 7,4, Egedal 7,3, Ballerup 6, Rudersdal 4,6 og Gladasxe 4,4 procent.

Kvadratmeterprisen er i top
Boligejerne i Furesø kan til gengæld glæde sig over, at kvadratmeterprisen er helt i top. I 224 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Furesø Kommune på 38.320 kroner. Her blegner en del af nabokommunern noget. Egedal 27.203, Ballerup 30.550, Allerød 31.297 og Herlev 32.659 kr. pr. kvadratmeter.

Her er top 10 over kvadratmeterpriser:
Gentofte               64.219
København          54.148
Lyngby-Taarbæk  50.827
Rudersdal             44,410
Hørsholm              41.717
Gladsaxe              40.497
Furesø                  38.320
Rødovre               38.063
Hvidovre               37.150
Tårnby                  35.959

Kilde: Boligsiden dk/Danmarks Statistik.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *