De danske spillere har det svært ved U-VM i Kina. Robert kom tæt på en sejr i herredouble.
Historisk set har de danske talenter haft det svært ved Ungdoms-VM. Den tendens er om noget så forstærket ved dette års turnering i Nanchang, Kina.
En herredouble og en damedouble har spillet sig igennem til 1-/16-delsfinalerne.
Værløse Badmintons Robert Nebel vandt et sæt i begge sine kampe. Mandag blev der spillet mixeddouble sammen med Jasmin Willis. Det blev til nederlag i tre sæt imod malayerne Datu Asrah og Dania Sofea.
I herredouble var Robert Nebel og Otto Rieler direkte i 32-delsfinalen. Det lignede en lige kamp imod amerikanerne Weslie Chen og Kyle Wang, og den forventning holdt stik.
Amerikanerne vandt første sæt, danskerne slog tilbage i andet sæt, men det var Chen og Wang, som tog føring i det afgørende sæt. Nebel og Reiler kom op på 19-19, men tabte de to næste bolde og dermed kampen.
Ungdoms-VM er dermed slut for Robert Nebel.
Så tæt på en sejr – Robert er ude af U-VM
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest