Sabine fortæller om chatrobotterne betydning for sprogets udvikling

Sabine Kirchmeier besøger Hareskov Bibliotek.

Mandag d. 4. marts kl 19-21 i Dybet på Hareskov Bibliotek vil Sabine Kirchmeier fortælle om chatrobotterne betydning for sprogets udvikling.
Det danske sprog har eksisteret i snart 1000 år og fulgt os i tykt og tyndt, men nu har de nye chatrobotter indtaget scenen og kværner sig igennem bjerge af tekst, billeder og lyd. De behersker tilsyneladende sproget lige så godt som vi – somme tider endda bedre – og mange spår, at vi står overfor en teknologisk revolution.
Hvad betyder det for sprogets udvikling, at maskinerne nu har sproget i deres magt, og hvordan sikrer vi, at sprogteknologi, sprogmodeller og kunstig intelligens behersker dansk og afspejler danske samfundsforhold og kultur?
Få svarene – godt krydret med tankevækkende og underholdende eksempler på, hvordan sprogteknologi og chatrobotter håndterer mulighederne og umulighederne i vores forunderlige sprog. Der bliver masser at lytte til og tale om!
Sabine Kirchmeier er ph.d i dansk og datalingvistik, tidligere direktør for Dansk Sprognævn og siden 2021 formand for de europæiske sproginstitutioners samarbejdsforum EFNIL. Hun har været formand for sprogteknologiudvalget, som udviklede den danske strategi for sprogteknologi i 2019, og har senest deltaget i udformningen af en analyse af muligheder og udfordringer ved at anvende sprogmodeller i den offentlige sektor.
Læs mere på www kirchmeier.dk
Det er ikke nødvendigt med tilmelding. Der er gratis entre.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest