Sammen om sangen – Fællessang om beredskab

Jakob Høgsbro og Mads Strandgaard har i mange år lavet fyraftenssang for Nørrebro Teater.

Furesøs musikskoleleder Mads Strandgaard og saxofonist Jakob Høgsbro byder op til fællessang med temaet beredskab. For beredskab kan være mere end praktiske foranstaltninger, det kan også være at være beredt til at stå sammen – om sangene.
Mads Strandgaard og Jakob Høgsbro er en kendt fællessangsduo, for de er værter for den meget populære Fyraftenssang på Nørrebro Teater.
Denne gang spiller de op til hyggelig og opbyggelig eftermiddag med fællessang i Farum og på repertoiret er både sange, der siger noget om vores modstandshistorie, men også sange om hvordan vi er i verden og hvad vi skal holde fast i. Deltagerne skal blandt andre sange synge Man binder os på mund hånd, Svantes lykkelige dag og Frit land.
Det foregår i Café Trappaud i Farum Kulturhus tirsdag den 27. oktober fra kl. 16.30-18.00.

Det er Furesø Bibliotekerne som dette efterår sammen med biblioteker landet over og DR m.fl. sætter fokus på beredskab og kriseparathed: Det gælder både de helt praktiske foranstaltninger til at kunne klare sig, hvis krisen skulle ramme, men også at kunne stå imod kulturelt, mentalt og socialt.
-Når vi synger sammen, skaber vi et sammenhold og et fællesskab. Derfor kunne vi ikke forestille os en bedre måde at styrke vores fælles mentale beredskab på end når Mads (Strandgaard) og Jakob (Høgsbro) kommer med deres fantastiske energi og sang-viden til en omgang fællessang, fortæller arrangør Ann-Lisbeth Holm, litteraturformidler på Furesø Bibliotekerne.
Det er gratis at deltage, men husk tilmelding på furbib.dk.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *