Se billederne – Juletræet blev pyntet og tændt

Julemanden spurgte børnene, hvad de havde glædet sig mest til. "At møde dig" råbte de.

Fredag eftermiddag var der feststemning på det lille torv ved Jonstruphus.
Borgerforeningen Jonstrup 89 holdt liv i traditionen med at tænde Jonstrups juletræ en fredag eftermiddag. Og med god grund.
Børnene fra Jonstrup Skole kom marcherende fra den anden side af vejen – medbringende en ekstremt lang guirlande og ægte børnejuleglæde.
Der gik ikke mange minutter før, at selveste Julemanden kom forbi og spredte julestemning og lige fert marcherede juleorkesteret ind på pladsen. 
Det fine træ fra Vangehus Brændeplads skulle lige pyntes, før det blev tændt til tonerne af dejlig julemusik fra juleorkesteret fra Furesø Garden.
Heldigvis kunne man varme sig på gløgg og æbleskiver sponsoreret af Rema 1000 i Jonstrup.
Juletræet vil sprede julehygge i området i december måned.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest