Sebastian – Fodboldskole er megagrineren

Sebastian Lærke Samson er vild med den årlige fodbolde i Værløse Boldklub.

Han har været med hvert år, siden han var syv år. Nu er det sidste år for Sebastian som deltager på Værløse Boldklubs fodboldskole i uge 27.
Af Mikkel Kjølby
Den første uge af sommerferien er der tradition for, at op imod 160 fodboldbørn hygger, sveder, træner, danner venskaber og har en enkelt vandkamp eller to i de rare omgivelser på Værløse Stadion.
13-årige Sebastian Lerche Samson er fast deltager. Han har været med hvert år siden han var syv år.
– I starten tænkte jeg, at så skal man i skole en uge mere, men lige så snart man kommer herned, er det bare megagrineren, siger Sebastian Lærke Samson.
Han er altid med sammen med en gruppe fra sin årgang.
– Vi hygger os sammen, og får spillet en masse fodbold. Der er altid mange gode øvelser. Den sidste dag har vi den store vandkamp. Det er lidt aftalt, at de store ikke går efter de små, siger Sebastian, for der følger forpligter med, når man bliver en af de store.
Sebastian er formentlig med for sidste gang, som deltager, men han har en plan for at snige sig med igen næste år.
– Man kan jo blive træner. Jeg tænker, at jeg tager et enkelt år som træner, siger Sebastian Lærke Samson.
Fodboldskolen i Værløse Boldklub arrangeres altid i samarbejde med DGI i uge 27. I år er det fra mandag den 29. juni til og med den 3. juli.

– Der er kommet rigtig mange tilmeldinger, men der er fortsat pladser tilbage, hvis du vil give dit barn en sjov start på skolernes sommerferie, fortæller Søren Jensen, formand for Værløse Boldklub.
DGI Fodboldskolen 2026 i Værløse er for årgangene 2012 til 2018 og prisen pr. deltager er 1195 kr. Med i den pris er som sædvanlig en stor flot tøjpakke, bold og drikkedunk.
Læs mere på www.vbold.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *