Søndag den 22. september kl. 19.30 præsenterer Furesø Teater i kulturhuset Galaksen et musikalsk show down memory lane.
Skuespiller og entertainer Jesper Lohmann tager sammen med Peder Kragerups orkester publikum med på en musikalsk rejsefortælling sammen med nogen af alle tiders største musikalske ‘rødder’ fra ind- og udland.
Med på turen er blandt andre Frank Sinatra, Elvis Presley, Otto Brandenburg og Povl Dissing. Udover at præsentere en kavalkade af røddernes største hits, serverer crooneren Lohmann fra barstolen anekdoter og røverhistorier fra fortiden. Og med kapelmester Kragerups syv mands orkester og kor i ryggen, er der lagt op til en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
Billetter købes via Furesø Teaters hjemmeside www.furesoeteater.dk
Sinatra, Otto, Elvis og andre rødder besøger Furesø Teater
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest