Skovløbervangen lukkes for gennemkørsel

Skovløbervangen lukkes atter for trafik. Denne gang i foråret og dele af sommeren.

Furesø Kommune meddeler, at Skovløbervangen lukkes for gennemkørende trafik i foråret og dele af sommeren 2025, fordi der skal udlægges fjernvarme.
Vejen fra Værløse til Hareskovby har i flere omgang været helt eller delvist lukket pga. fjernvarmearbejde. Desværre er det ikke lykkedes at blive færdige med arbejdet. Nu skal der graves igen.
I øjeblikket arbejdes der på fulde kraft med nedgravning af fjernvarmerør på begge sider af Kollekollevej, og nu er turen kommet til de matrikler, der ligger langs Skovløbervangen. Der skal nedgraves fjernvarmerør, og derfor lukkes Skovløbervangen igen for gennemkørende trafik fra den 31. marts til den 7. juli.
Sidst Skovløbervangen var lukket – 10 dage i december – skulle fjernvarmerør nedgraves tværs over Skovløbervangen fra Syvstjernevænge til Elsevej. Nu skyldes lukningen, at husene på Skovløbervangen skal tilsluttes. Fra den 31. marts til den 18. maj på strækningen fra Hejrebakken til Syvstjerne Vænge, og fra den 19. maj til den 7.juli på strækningen fra Syvstjerne Vænge til Grankrogen.
– Vi beklager de gener lukningen måtte medføre. Der er ingen mulighed for gennemkørsel for biler, men beboerne vil have mulighed for at køre ind og ud. Gående og cyklister kan fortsat benytte Skovløbervangen. Der bliver sat skilte op på strækningen i midten af marts, lyder det i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *