Skovskolen i Farum Lillevang

Det er synd, for det var en nydelig skovridergård bygget i 1860 som bolig for skovrideren i Frederiksborgs 2. distrikt, senere omdøbt til det mere mundrette Farum Skovdistrikt. Og så gemmer skovridergården i Farum Lillevang også på en vigtig del af dansk skovhistorie, som Naturstyrelsen burde passe på: Stedet har i perioden fra 1941 til 1970 fungeret som skovfogedskole for mange af landets skovfogeder og fra 1970 til 1992 fungeret som skole for forstkandidat-elever på deres første studieår på forstkandidatstudiet. Første året på forstkandidatstudiet var tidligere tilrettelagt som udstationering i praktik hos udvalgte skovridere landet over. Man boede hos skovrideren, fik teoretisk undervisning af denne og fik i øvrigt prøvet praktisk skov arbejde. Man ”lå på distrikt” og det skete ikke helt sjældent, at der under udstationeringen opstod sød musik med skovriderens datter! Det er noget af forklaringen på at mange skovriderfamilier havde familiære bånd med hinanden. I Farum Lillevang boede 1. års forsteleverne ikke på skovridergården men rundt omkring på gårde og huse, hvor man kunne leje sig ind. En årgang studerende omfattede ca. 15 studerende. Skovrideren på stedet og underviseren af de første års forststuderende var Poul Chr. Petersen. Han fik hjælp af en lektor fra Landbohøjskolen og den teoretiske undervisning foregik i skovridergårdens kælder. En gang om året kom professor Moltesen eller en anden professor fra Landbohøjskolen ud og holdt eksamen for de studerende. Denne ordning ophørte i 1992 og de forststuderende flyttede til Skovskolen i Nøddebo, hvor de skovfogedstuderende allerede var flyttet ind. I den lange periode, hvor skovrider Just Holten havde været skovrider på stedet, fra 1928 til 1964 havde distriktets skovfogeder uddannet nye skovfogeder med skovrider Holten som forstander. Holten havde ved siden af skovridergården i 1938 etableret et arboret, hvor træarter fra udlandet var plantet. I 1952 blev arboretet udvidet mod syd. Holten navngav området ”Filet’en”, Her kunne man følge træernes vækst og se hvilke træer, der trivedes under danske forhold. Desuden kunne skovfogedaspiranterne få noget botanisk viden om træer. Heller ikke dette historiske arboret fandt nåde for Naturstyrelsens blik. Man ville fælde træerne i området, da de ikke passede ind i Naturstyrelsens ideer om urørt naturskov af dansk oprindelse. Lokale kræfter fik heldigvis forhindret fældningen, men Naturstyrelsen agter desværre ikke at passe arboretet men vil lade området forfalde ”naturligt”.