Skuddramaet – Politiet vender tilbage

Nordsjællands Politi genbesøger gerningsstede på Læsevej for at komme i kontakt med vidner. Foto: Jeppe Wahlstrøm.

I håb om at få kontakt til flere vidner til både selve skyderiet og hændelserne, der ledte op til det genbesøger Nordsjællands Politi gerningsstedet i skudsag fra Værløse.
Lørdag eftermiddag vil Nordsjællands Politi være til stede på flere adresser i Værløse. Det sker i forsøget på at få kontakt til vidner eller andre med oplysninger om en sag fra den 12. oktober klokken 16.25, i år, hvor en 31-årig mand endte med at blive ramt af skud, der blev affyret fra en bil på Læssevej
– Vi ved af erfaring, at der vil være borgere, der som led i en fast rutine har færdedes på de steder, hvor selve skyderiet og hændelserne forud for skyderiet skete, og dermed også har været der i lørdags. Dem vil vi meget gerne finde frem til, og derfor tager vi tilbage til gerningsstederne, siger politikommissær Rolf Kragh-Hoffmann, Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi er desuden meget interesseret i at få kontakt til ejere af Teslaer og andre biler med trafikkameraer, der har kørt i områderne Kirke Værløsevej/Læssevej, Bundsvej samt Ny Vestergårdsvej den 12. oktober mellem klokken 15.45 og klokken 17.00. Nordsjællands Politi vil også gerne høre fra borgere, som har optagelser af hændelserne fra overvågningskameraer eller mobiltelefoner.
– Vi opfordrer til, at man enten kommer forbi os på lørdag eller ringer til os på telefon 114. I begge tilfælde vil vi sørge for, at man hurtigst muligt bliver kontaktet af en efterforsker, siger politikommissær Rolf Kragh-Hoffmann, Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi vil være at træffe med den mobile politistation ved Netto på Læssevej lørdag den 19. oktober mellem klokken 15.00 og 17.00. Desuden vil politiet i samme tidsrum være til stede i områderne ved Kirke Værløsevej og Ny Vestergårdsvej. Nordsjællands Politi kan også kontaktes telefonisk døgnet rundt på 114.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder