Togplaner har der været mange af, men det krævede noget ekstra at få etableret Slangerupbanen. Finansieringen var særdeles vanskelig, for vel var der brug for at transportere grus fra Lynge til København, men det var ikke nok.
Salg af byggegrunde banede vejen
Overretssagfører V.M Amdrup fik Landmandsbanken og Privatbanken med på at rejse 2 millioner kroner til formålet ved at love salg af arealer langs banelegemet.
Ikke mindst i Farum blev der lagt an til den store udbygning. Ejeren af Farumgård Ejner Sehested gik med til at udstykke store dele af Farumgårds marker. Han havde i forvejen etableret Hotel Fiskebæk, som lå lige ved jernbanesporet. Farum Station blev udgangspunkt for mange københavneres sommertur til Furesøbad eller naturen ved Farum Sø.
I Hareskov Villaby gik journalisten Michael Skandrup i gang med at bygge boliger, men han gik i gang for tidligt og gik konkurs, men det var starten på udbygningen til det, som vi i dag kender som Hareskovby. Ikke mindst forlystelsesstedet Hareskov Pavillonen blev en stor succes og trak mange turister til området.
Banen fra Lygten Station på Nørrebro til Slangerup blev anlagt med et spor i 1906. Trafikminister Høgsbro indviede banen den 19. april 1906. Slangerupbanen fik straks succes. Der var rigelige mængder gods at transportere til de 13 stationer, og københavnerne fik smag for den smukke natur omkring Farum. Fra banens start var der stoppesteder i Hareskov Villaby, Værløse og Farum. Siden kom der i perioder trinbrætter i Syvstjernen og Furesø Trinbræt ved Fiskebæk.
Hvis man har set DR-serien Matadorerne vil man genkende navnet Admiral Richelieu. Han var med til at elevere Kaptajn H.N. Andersen til matadoren bag Østasiatisk Kompagni. Richelieu var admiral i den siamesiske konges flåde.
Admiralen havde store planer for Slangerupbanen. Han ville forlænge banen til Ølsted eller Skævinge og overtage lokalbanen fra Hillerød til Frederiksværk og videreføre den til Hundested, så der kunne oprettes færgedrift til Grenå i Jylland.
I 1916/17 var hele molevitten tegnet, og pengene til projektet sikret. Men de rige købmænd i Hillerød fik bange anelser. De frygtede at handlen ville gå udenom det nordsjællandske knudepunkt ved Frederiksborg Slot. Det lokale folketingsmedlem blev sendt i krig. Han modarbejdede planerne, som blev forkastet af Rigsdagen med et snævert flertal.
Hårde tider for Slangerupbanen
I stedet stødte Slangerupbanen på hårde tider, da der var kulmangel under første verdenskrig. Kommunerne langs banen købte den i 1929/30, men den største aktionær, Gladsaxe Kommune, ville derefter ikke investere i en elektrificering til stor fortrydelse for de andre kommuner.
Under Anden Verdenskrig overtog Staten banen, som havde storeøkonomiske problemer. Ikke mindst fordi Lygten Station lå ude på Nørrebro og ikke i det centrale København.
Det var tanken at forlænge banen med en Sporvej til Jarners Plads ved Ørstedsparken, men også dette projekt gik i vasken. Til gengæld blev banen forkortet, så endestationen blev Farum i 1954.
Efter krigen proklamerede Københavns Overborgmester Sundbo, at banen skulle føres helt ind til Københavns centrum. Forskellige placeringer var i spil, men der skete ikke noget, før banen blev elektrificeret og overgik til S-togsdrift i 1977. På dette tidspunkt blev det muligt at køre hele vejen ind til Københavns Hovedbanegård.
S-toget har lige siden sikret borgerne i Furesø nem adgang til arbejdspladserne og kulturlivet i København.
