Smedjen har brød og sværd i ovnen

Jørgen Doctor har fundet den rette temperater i smedjens esse og i Gadekærhusets ovn.

En lille gruppe frivillige har fået gang i Mosegårdens smedje og brødovn. Der blev serveret lækkert hjemmelavet brød ved Grundlovsfesten.
Af Mikkel Kjølby
For 31 år siden fik Mosegården sin helt egen smedje. . Den blev i sin tid opført som en kopi af den gamle landsbysmedje i Kirke Værløse af den flittige ”Gadekærsgruppe”
Med tiden slukkedes gnisten i smedjen. Den stod ubenyttet hen.
Men så i foråret 2025 tog en lille gruppe frivillige atter fat. Jens Bodsholt, Poul Korsholm og Jørgen Doctor ryddede op i museumsgenstandene i Den Gamle Smedje, men måtte starte fra bunden med smedearbejdet.


Efter et års tid har de for alvor fået styr på processerne i smedearbejdet.
– Vi har fået styr på temperaturen og kan lave forskellige ting. Vi har lavet et sværd, fortæller Jørgen Doctor, som er tidligere sløjdlærer på Bybækskolen.
Nu fortæller han gerne om smedearbejdet, når skoleklasser kommer på besøg på Mosegården.
Ved siden af Den Gamle Smedje finder man Gadekærshuset, som sten for sten blev flyttet til denne placering af Gadekærsgruppen.
Her er der en klassisk ovn, hvor der kan bages brød. Også her skulle man lige finde opskriften.
– Nu har vi fået styr på det. Vi serverede lækkert brød fra ovnen ved Grundlovsfesten, siger Jørgen Doctor.

Der blev serveret lækkert hjemmelavet brød ved grundlovsfesten.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *