Søndag den 7. september 2025 kl. 14 inviterer Jonstrupsamlingens Venner til en spændende Søndagsfortælling, hvor professor Peter Allerup gør os klogere på karakterernes spændende historie.
Næsten alle danskere har siddet med svedige håndflader og ventet på en karakter. Men hvad siger de egentlig om os – og kan vi stole på dem? Allerup, der har arbejdet et langt liv med test, karakterer og internationale undersøgelser, tager os med på en rejse gennem skolesystemets mange skalaer: fra Ørsteds ug til 13-skalaen og den nuværende 7-trinsskala.
Han fortæller om arbejdet med nationale test samt de internationale undersøgelser TIMSS og PISA, der jo af nogle betragtes som internationale karakterskalaer. Tilhørerne får samtidig et indblik i de aktuelle politiske overvejelser om, hvorvidt Danmark skal indføre en ny skala i fremtiden.
Arrangementet er åbent for alle og byder på historiske nedslag, personlige erfaringer og debat om, hvordan karakterer påvirker os.
Søndag den 7. september 2025 kl. 14, Jonstrupvej 288 i bygning E i stueetagen. Efter søndagsfortællingen er alle velkommen i samlingen, der har åbent til kl. 16.
Se mere på Jonstrupsamlingen.dk og på jonstrupsamlingensvenner.dk på Facebook.







