SøndagsmOtion i dyb sne – til stor fornøjelse for familierne

Børnefamilierne lod sig ikke skræmme bort fra en tur i skoven, selvom der var kommet 25 centimeter sne.

Farum Orienteringsklub fik en forrygende start på årets SøndagsmOtion.
Sneen havde væltet ned og gjort skoven til en fantastisk kulisse for oplevelsen, da Farum Orienteringsklub holdt årets første søndagsmOtion i Nørreskoven. –
– Mange børnefamilier havde en god tur i snevejret i jagten på de små poster. Posterne var godt gemt i sneen, men børnenes skarpe øjne fik spottet posterne og fik klippet det rigtige mærke i kortet. Der var også nogle motionsløbere ude i skoven, det var en hård og udfordrende tur i skoven, hvor sneen havde skjult de mange små stier, fortæller Kai Beck-Andersen fra Farum Orienteringsklub.
Farum Orienteringsklub er klar igen på søndag d. 11. januar og hver søndag frem til påske.
Hele familien kan få en tur i skoven og de mindre børn kan få en skattejagt, hvor posterne skal findes, der skal klippes et mærke i ”skattekortet”.
– Den voksne og erfarne løber kan få en introduktion til orienteringsløb og en ny måde at løbe på. Samtidigt med god gåtur i skoven får man motion og brugt hjernen til at læse kortet og finde vej. En rask gåtur i naturen fremmer sundhed og styrker hjernen, blodet ruller bedre, hjernecellerne udvikler sig, oplevelserne og synsindtryk giver en god følelse af lykke, forklarer Kai Beck-Andersen.

Brugen af natur fremmer ens sundhed.
Man skal bare møde op søndag mellem kl. 10 og 11 ved grillpladsen i Nørreskoven, Frederiksborgvej/Dybendalsvej. Der er fine muligheder for parkering. Det koster 20 kr. for et kort til en god oplevelse.

Der er søndagsmOtion igen søndag den 11. januar kl. 10 til 11.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *