Sommerkoncert – Lykke og lyse nætter

Convivium giver sommerkoncert i Stavnsholtkirken. Pressefoto.

Traditionen tro inviterer Convivium til midsommerfest i Stavnsholtkirken. Det sker med et charmerende program af nordiske sommersange for kor, solister og klaver.
Søndag den 21. juni 16:00 i Stavnsholtkirken kan man nyde Farum Sogns professionelle sangere i koret Convivium.
– Vi skal bl.a. høre Peter Heises cyklus “Forår og Sommer” for blandet kor og klaver og P. E. Lange-Müllers elskede “Madonnasange” for kor a cappella. På programmet står også Weyses og Ingemanns Aftensange i et nyt arrangement for kor og klaver, samt korsatser af Svend S. Schultz, lyder det fra Farum Sogn.

Koret fremfører svenske sange af Petersson-Berger og Stenhammer, og finske Jean Sibelius er også repræsenteret med sin “Drömmarne”.
Convivium består af de otte sangere, der til daglig gør tjeneste i Farums to kirker. Flere af dem er kendt i det danske musikliv som fremtrædende sangsolister. Undervejs i koncerten vil nogle af dem stå frem som solister i sange af bl.a. Carl Nielsen og Edvard Grieg. Ved klaveret sidder Troels Roland, og John Frandsen dirigerer.
Der er fri entré til koncerten.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder