Den 18. juni kl. 19.30 venter en skøn sommerkoncert men Rytmisk Kirkekor og band i Værløse Kirke, efterfulgt af kolde drikke og snacks.
Koret synger herlig gospel, lovsang, pop og viser på dansk og engelsk, så det kan mærkes i i hele kroppen. Deres sommerrepertoire indeholder varme rytmer fra store dele af verdenen og denne aften handler det om at mærke og føle musikken, så alle kan gå på sommerferie med glæde i hele kroppen.
For at gøre koncerten særlig festlig ledsages koret af band bestående af Anders Svendsen (trommer og percussion), August Ussing (bas), Johanna Borchert (jazzpianist) og korleder Christine Møgelvang (dirigent).
Rytmisk Kirkekor tæller 50 glade og dygtige sangere fra 24 til 83 år, som består af sopran, alt, tenor og bas. De synger både enstemmigt og flerstemmigt og har også flere dygtige solister i koret, som får tonerne til at flyve endnu højere.
Det er et gratis arrangement.







