Spaghettigudstjeneste med aftensmad for hele familien

Farum Sogn holder spaghettigudstjeneste.

Farum Sogn byder tirsdag 20. august 17.00 velkommen til en kort og hyggelig børnegudstjeneste med salmer og sange, rytmik, leg og et lille dukkespil!
Tag hele familien med i kirke til en gudstjeneste, hvor der er plads til de allermindstes nysgerrighed, spørgsmål og udforskning af kirkerummet. Gudstjenesten henvender sig særligt til børn mellem 1 og 7 år, men alle kan være med. Det sker tirsdag 20. august 17.00 i Stavnsholtkirken i Farum.
Efter gudstjenesten spiser vi sammen, og der er også tid til at lege på motorikbanen. Det er Kristoffer Hjorth Kruse, der er præst ved gudstjenesten.
Tilmeld gerne til spisning samme dag inden 12.00 på farumsogn.dk. Men når du det ikke, så kom alligevel – vi laver ekstra mad 🙂

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest