Beboerne i Bofællesskabet Stavnsbåndet vil gerne have solcelleanlæg, men støder på tre store forhindringer.
Helt ude ved Skolelandbruget i Stavnsholt finder man Bofællesskabet Stavnsbåndet. Det blev bygget i 1979 og nu vil hovedparten af de 80 beboere fordelt på 26 rækkehuse gerne have solcelleanlæg. Det er desværre ikke så let, som det lyder!
Bofællesskabet Stavnsbåndet delte erfaringerne ved et borgermøde på Furesø Rådhus. Projektleder Bjarne Juul-Kristensen fortalte om udfordringerne.
– Vi har undersøgt mulighederne for at etablere et lokalt energifællesskab og investere i solceller på tagene. Langt de fleste af beboerne vil gerne investere i solceller, og mange prioriterer at få en maksimal klimaeffekt. Som reglerne er nu, tvinges beboerne imidlertid til at vælge individuelle løsninger frem for de fælles løsninger, som de gerne vil have. Det er hverken teknisk, klimamæssigt eller samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. For at fremme borgernes involvering i den grønne omstilling bør lokale energifællesskaber derfor have samme vilkår som enfamiliehuse, hvor egenproduceret el kan erstatte dyrt indkøbt el, fortalte Bjarne Juul-Kristensen.
En afstemning blandt beboerne i Stavnsbåndet viser, at 31 ud af 38 ønsker, at der investeres i solceller i forbindelse med tagudskiftning. Afstemningen viste også, at der lægges vægt på fælles løsninger, som giver lige muligheder for alle til at bidrage til den grønne omstilling.
Arbejdet med solcelleanlægget har illustreret tre store barrierer, som der skal arbejdes med politisk for at eliminere.
1. El-bilsejere mister afgiftsrefusion ved køb af el fra nettet, hvis de aftager el fra solceller, fx placeret på carporttage. Denne afgiftsregel medfører, at solceller på Stavnsbåndets’s carporttage ikke kan levere økonomisk rentabelt el til el-biler. Hvis det gøres muligt, at el-afgiftsrefusionen opretholdes for den el, der købes fra nettet, selvom der også aftages el fra solceller til el-bilerne, vil det resultere i en god business case. Stavnsbådet peger på at, der bør kunne findes en løsning teknisk og juridisk, så der kan skelnes mellem solcellestrøm og strøm fra el-nettet.
2. Energifællesskaber forskelsbehandles i forhold til en-familieboliger. Energifællesskaber har ikke som enfamiliehuse mulighed for, at egenproduceret el kan erstatte dyrt indkøbt el til at dække boligernes elforbrug (nettoafregning på øjebliksbasis). Et solcelleprojekt i Stavnsbåndet er derfor nødt til at blive udformet som 30 individuelle projekter (én for hver af de 29 boliger og én for fælleshuset) med individuelle invertere og ekstra kabelføring som betingelse for, at beboerne kan nettoafregne. Denne løsning er samfundsøkonomisk ressourcespild. Endvidere modvirker denne individuelle model indkøb af større fællesbatterier, hvilket giver færre muligheder for effektudjævning og resulterer dermed ikke i mindre belastning af el-distributionsnettet – i direkte modstrid med intentionerne ved at etablere et energifællesskab.
3. Solcelleprojekter for boliger forskelsbehandles i forhold til solcelleparker, etableret af kommercielle virksomheder. Kommercielle virksomheder er momsregistrerede og investerer i energianlæg uden at skulle betale moms af investeringen og sælger den producerede el på el-markedet Nord-pool. En boligejer skal betale moms af sine energiinvesteringer, men skal på trods heraf afsætte sin el på el-markedet på samme vilkår som de kommercielle operatører. Denne forskelsbehandling kunne en kommende pulje ligeledes rette op på.
