Stor butikskæde i spil til Gammelgårdsvej

Nedrivningen af Gammelgårdsvej 102 er i gang. T. Hansen er i spil til at flytte ind i et nyt byggeri.

Ejeren af Gammelgårdsvej 102 er i dialog med Furesø Kommune om den fremtidige brug af grunden. Ifølge Alt om Furesøs oplysninger er T. Hansen interesseret i at flytte ind.
Af Mikkel Kjølby
Ruinen på Gammelgårdsvej 102 er ved at blive revet ned, men noget nyt kan snart stå klar.
I første omgang forsøgte Faruk Kilic fra Goldstein ejendomme Aps at få mulighed for at bygge til Jysk og Harald Nyborg, mens T. Hansen skulle overtage Jysk på Rugmarken, men det afviste Furesø Kommune med henvisning til plangrundlaget.

Nu er der opstået en ny og positiv dialog imellem Goldstein ejendomme Aps og Furesø Kommune.
– Vi er i en god og konstruktiv dialog med Furesø Kommune om det videre projekt, og vi har et møde med kommunen, hvor vi skal drøfte mulighederne nærmere, siger Faruk Kilic.
Han er begejstret for den positive dialog.
– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at vi indtil videre har oplevet en rigtig god dialog. Claus Torp (direktør for By & Kultur i Furesø Kommune red.) har været meget konstruktiv og løsningsorienteret i processen. Det samme gælder udvalgsformand Robert Mørck og borgmester Nicolai Bechfeldt, som også har vist interesse for udviklingen af området og projektet, lyder det fra Faruk Kilic, som ikke vil foregribe mødets udfald.
Ifølge Alt om Furesøs oplysninger er der tale om, at T. Hansens nye koncept med værksted og en butik kan flytte ind. Det falder ind i området, hvor der i forvejen er en række autoværksteder og bilforhandlere.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *