Stor donation skal sikre nye bøger til børn

LÆSEambassadørerne skal være med til at købe bøger for 350.000 kr. Foto: Furesø Bibliotekerne

350.000 kr. Det er beløbet, som en række læsglade børn og unge fra Furesø skal bruge på nye bøger og formidlingsaktiviteter til kommunens skolebiblioteker.
I disse uger vokser et nyt fællesskab hos en gruppe børn i Furesø Kommune. Under kyndig vejledning af lærere og bibliotekarer fra kommunen, fordyber de sig i bøgernes verden og hjælper de voksne med at indkøbe de fedeste bøger til kommunens biblioteker.
Børnene, som går i 5.-8. klasse, mødes flere gange i løbet af foråret. Sammen laver de aktiviteter, der har læseglæden i centrum. Og så kommer de med anbefalinger til hvilke bøger der i sidste ende skal købes ind, til alle kommunens skoler.
Projektet er kommet til verden som resultat af det samarbejde, som dedikerede medarbejdere fra skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) og læsevejledere har lagt i samarbejde med Furesø Bibliotekerne og Fremtidsværkstedet.
Sammen har de søgt en pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen, og altså fået tildelt 350.000 kr. til projektet
Projektet har taget sin form gennem samarbejde på tværs af institutioner i Furesø, med det fælles mål at styrke børns læsning.
De første læseambassadører kommer fra hhv. Søndersøskolen og Solvangskolen, og en af deres første opgaver har været at udvikle et logo i samarbejde med designer Anne Lundsfryd. Snart skal de pege på hvilke bøger de tror, at deres skolekammerater vil få allermest glæde af, og de bøger vil blive indkøbt til alle skolerne i Furesø.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder