Stor virksomhed flytter fra Farum

Sæther flytter hovedkvarteret fra Farum til Espergærde.

Efter 21 år i Farum rykker E. Sæther A/S til Espergærde. Sæther er en førende distributør af beauty og lifestyleprodukter.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i 2024 kunne Helsingørs borgmester Benedikte Kjær (K) begejstre fortælle, at virksomheden Sæther flytter til en ny logistikbygning i Mørdrupkvarteret i Espergærde.
Byggeriet gik i gang i starten af 2025 og nu er byggeriet færdigt. Sæther er i den forgangne uge flyttet ind i deres nye Operations Center i Espergærde.
– At samle driften under ét tag handler om mere end en ny bygning. Det styrker samarbejdet, forbedrer effektiviteten og skaber et stærkt fundament for fremtidig vækst, skriver Sæther på virksomhedens Linkedin-profil.
Den nye logistikbygning gør det muligt for Sæther Nordics at samle tre eksisterende lagerfaciliteter og 100 arbejdspladser.


Sæther er en førende nordisk distributør af internationale beauty‑ og livsstilsbrands. Virksomheden blev grundlagt i 1983 af Ellinor Sæther og har siden udviklet sig fra en lille iværksættervirksomhed til en etableret koncern med mere end 400 medarbejdere. Sæther er kendt for stærke, langvarige partnerskaber, dyb markedsforståelse og en personlig, relationsdrevet tilgang, der gør dem til en central aktør i den nordiske skønhedsbranche.
Sæther flyttede til Farum for 30 år siden, men selskabet E. SÆTHER A/S blev registreret på Ryttermarken 11 i Farum Erhvervspark i 2005.
Den 6.698 kvadratmeter store ejendom forsøge lejet ud.
Med flytningen mister Furesø Kommune en af kommunens største skatteydere.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *