Stort efterslæb på vedligehold af kommunale ejendomme

Borgmester Ole Bondo Christensen (A) sendte tidligere på ugen en mail til byrådsmedlemmerne. Her forsikrer han, at der er styr på økonomien. Især understreges det, at der er godt styr på bygningsvedligehold. Et nærmere kig på området afslører dog et stort efterslæb på vedligehold af kommunale bygninger.
Af Mikkel Kjølby
I kølvandet på Alt om Furesøs artikel – Enighed gør stærk – men tømmer kommunekassen – inviterede Ole Bondo Christensen til et møde med borgmester, kommunaldirektør og økonomichef. Her fik avisen lejlighed til at stille spørgsmål om kommunens økonomi. Et af spørgsmålene gik på det store efterslæb på bygningsvedligeholdelse af kommunale ejendomme.
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) sendte tidligere på ugen en mail til samtlige byrådsmedlemmer. Her forsikrer han, at der er godt styr på kommunens økonomi. I afsnittet om bygningsvedligehold skriver han.
– Vi har med vores bygningsanalyse og Facility management strategi godt styr på vores bygningsvedligehold, og vi har med 2025 budgettet sat yderligere midler af til vedligeholdelse af de kommunale ejendomme, står der i mailen fra Ole Bondo Christensen.
Alt om Furesø har gennemgået området med bygningsvedligeholdelse, og det er et område med mange uafklarede temaer. En masse ender skal nå sammen for, at det kan lykkes at nedbringe vedligeholdelsesefterslæbet på kommunale bygninger – eller blot komme i mål med at undgå en yderligere stigning. 
Furesø Kommune laver hvert fjerde år en bygningsanalyse. Den seneste er fra august 2023. Her står der:
Ud fra prisindeks 2021 er der i perioden 2023-2032 et vedligeholdelsesbehov på 730 millioner kroner på de ejendomme, som har været genstand for analysen. Det er blevet større end det efterslæb, som blev påvist i bygningsanalysen fra 2019 (637 mio. kr. red).
Videre lyder det i bygningsanalysen:
– I forhold til Furesøs ejendomme anslås det, at efterslæbet vil vokse til 299-402 millioner kroner fra 2023-2032, hvis det ikke imødekommes tidligt i perioden.
I svaret til Alt om Furesø lyder det:
– Da der i budgetterne på det tidspunkt var afsat 605 mio. kr. til bygningsvedligehold, indeholder FM-strategien også en række anbefalinger til, hvordan vi på trods af denne forskel kan sikre et ansvarligt vedligeholdelsesniveau. Der peges i den forbindelse på, at man gør brug af forskellige vedligeholdelsesstandarder – afhængigt af, hvad bygningerne bruges til, at man kan samtænke energirenoveringer med øvrige renoveringer samt at vi løbende skal arbejde i mod færre kvadratmeter og arealoptimering.
Samtidig er der i det netop besluttede budget for 2025-2028 afsat yderligere midler til bygningsvedligehold og anlæg: 40 mio. kr. til øget vedligehold og genopretning, 13 ekstra mio. kr. til genopretning af daginstitutioner (ud over de allerede afsatte 27,3) samt en endnu ikke udmøntet pulje til anlægsprojekter på samlet 90 mio. kr., lød det i svaret.
På mødet med Alt om Furesø erkendte man dog, at der er en manko, hvilket skal håndteres af Facility Management.
Alt om Furesø stillede derfor et opklarende spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at man ikke kommer af med efterslæbet på bygningsvedligehold, men blot opretholder det med de afsatte midler?
Det forklarer direktør for By og Kultur i Furesø Kommune, Claus Torp, på følgende vis.
– Med den FM-strategi der er vedtaget, er det planen at nå det samlede estimerede vedligeholdelsesbehov frem mod 2032. Langt størstedelen af dette behov imødekommes af de afsatte budgetter, mens den resterende del imødekommes med de øvrige greb, der indgår i strategien, hvorved hullet til yderlige efterslæb søges lukket, lyder det i svaret fra Claus Torp, som videre fastslår, at “Ambitionen er at komme af med det, og det med de økonomiske midler der er afsat, og de øvrige greb, der indgår i planen”