Drengene fra Hareskov Skole kæmpede flot mod Skovvejens Skole fra Ballerup og lignede en vinder, men røg ud af skolecup efter en straffesparksafgørelse.
Hareskov Skole var nået frem til knockoutfasen efter to runder med puljer.
I silende regnvejr på Månedalen kom Hareskov Skole foran efter et kvarters spil på et straffespark. Skovvejens Skole fik efterhånden overtaget og udlignede på et brag af et skud ude fra venstre side med et kvarter igen.
Begge hold havde chancer til at afgøre kampen. Skovvejens Skole kom tættest på med en skud på overliggeren, men det blev ved 1-1.
Spillerne fra Skovvejens Skole var usvigeligt sikre i straffesparkskonkurrencen og scorede på alle fem spark, mens Hareskov Skole brændte et enkelt.
Pigeholdet fra Hareskov Skole spillede sig også frem til knockoutfasen. Her blev til nederlag på 0-2 ude mod Måløvhøj Skole.